Arrangement / Dansk NDT konferanse 2014

Dansk NDT konferanse 2014

02.05.2014
- 03.05.2014
Sted: Hotel Koldingfjord, Kolding DK

Info om arrangementet

DSL svejse- og NDT seminar 2.-3. maj 2014

I 2014 er det DSL’s 75 års jubilæum. I den anledning gør vi lidt ekstra ud af det årlige seminar, som holdes den 2.-3. maj 2014 på Hotel Koldingfjord.

Formålet med seminaret er at skabe et enestående forum, hvor deltagerne kan høre og diskutere fremskridt, erfaringer og nye tiltag inden for svejse- og NDT verden, samt udveksle viden og skabe netværk på tværs af dansk industri.

Seminaret mønstrer igen i år indlæg med en blanding af praktiske erfaringer og de seneste teknologiske tiltag. Indlæggene vil spænde fra digital røntgeninspektion af kompositdele til nyeste erfaringer med automatisering af tungere svejseproduktion. Nærmere program vil blive bragt i SVEJSNING 1 2014.

I forbindelse med seminaret vil der være en udstilling, hvor førende udstyrsleverandører og NDT firmaer på det danske marked præsenterer deres nyeste produkter og ydelser. I tilknytning til seminaret afholdes både NDT Foreningens årsmøde og DSL’s årlige generalforsamling.

I anledning af 75-års jubilæet bliver middagen fredag aften ekstra festlig med underholdning og musik, og der vil være et spændende dagsarrangement for ledsagere om fredagen.

Sæt derfor kryds i kalenderen den 2.-3. maj 2014 allerede nu!